Guide til gummistøvler


Gummistøvler er et "must have" til børn, så de kan være ude i alt slags vejr uden at få våde og kolde fødder. Pasformen er vigtig i gummistøvler, da der ikke er yderligere muligheder for tilpasning i støvlen. I bisgaards sortiment er der gummistøvler med forskellige former, så der findes til en pasform til de fleste behov.

Gummistøvler i naturmaterialer
bisgaard gummistøvler er lavet af naturgummi, som er et slidstærkt og blødt materiale fra naturens side. Naturgummi er 100% vandtæt og smidigt. Det gør gummistøvlen fleksibel, behagelig og nem at have på og bevæge sig i.

Gummistøvler med både brede og smalle skafter
Gummistøvlerne designes ud fra tidens trends og fås i mange farver med detaljer og mønstre. Der er gummistøvler til både drenge og piger, små som store. De har en god pasform og giver fødderne støtte og stabilitet. Vi laver både gummistøvler med et smalt og et bredt skaft. Det gør, at barnet kan bevæge sig på en naturlig måde i gummistøvlen, så det bliver ikke en hindring at lege eller gå i dem.

Voksetillæg i gummistøvler
Der må ikke være et for stort voksetillæg, da gummistøvler ikke kan spændes til foden, som andet fodtøj kan. Hvis gummistøvlen købes for stor, slides den hurtigere, både indvendig og udvendig, da barnet vil svuppe op og ned i støvlen og dermed slide forkert på sålerne. Gummistøvler er i forvejen store og brede i forhold til andre sko og støvler. Man skal derfor være opmærksom på at vælge en gummistøvle med passende volumen i både skaft og bredde. Læg eventuelt en ekstra uldsål i gummistøvlen – det luner og får samtidig støvlen til at sidde bedre på foden, hvis volumen er for stor. En tyk strømpe eller uldsok kan også hjælpe på det.

Pleje af gummistøvler
Naturgummi skal have pleje for at bevare den gode kvalitet. Det er godt at holde gummistøvlerne rene for snavs, så de ikke bliver slidt unødvendigt. Derudover har gummistøvlerne godt af at blive smurt med naturlig planteolie. Det kan for eksempel være olivenolie. Det opretholder gummiets naturlige smidighed og forlænger dermed gummistøvlens levetid. Få gode råd til pleje af gummistøvler her.

Vintergummistøvler
Vintergummistøvlerne holder fødderne tørre og varme på våde vinterdage. Det er vigtigt at huske på, at en vintergummistøvle ikke erstatter komforten og funktionen af en vinterstøvle i læder, men er en supplering igennem vinteren. bisgaards vintergummistøvler fås med forskellige indvendige foer. Begge foer er naturmaterialer, som er med til at give et godt indeklima for foden i støvlen.

Bomuldsfoer
Bomuldsfoer er temperaturregulerende og svedabsorberende. Det giver tørre, men også varme fødder.

Uldfoer
Uldfoer er godt at anvende i de koldeste vintermåneder, da den bløde uld giver ekstra varme og åndbarhed til fødderne.

Se alle gummistøvler her.