Guide til hypermobile led


Hvad er hypermobile led?

Nogle børn har ekstra bløde og bevægelige led. Her er leddenes mobilitet større end hvad der er normalt hos et barn. Det kaldes hypermobilitet. 17% af alle børn er hypermobile og det er ofte arveligt. Det er vigtigt at huske på, at det ikke er en sygdom, men en tilstand. Hypermobilitet giver ikke nødvendigvis problemer for barnet, men kan være en årsag til, at barnet er bagud i sin motoriske udvikling. Med den rette hjælp fra blandt andet ordentlige sko, kan gener mindskes hos barnet. Det skal du være opmærksom på, når du vælger sko til dit barn med hypermobile led.

Solid støtte
Skoen skal sidde godt fast om foden og passe i både længde og bredde. Fødder er ikke ens og graden af hypermobilitet er forskellige fra barn til barn, men uanset hvad, er det vigtigt, at barnet har gode sko på, så det kan stå godt fast og få en solid støtte fra skoen. Det er en god idé at vælge en sko med tilpasningsmuligheder i form af velcro eller snøre, som er med til at sikre, at skoen sidder ordentlig fast og godt på foden.

Fast hælkappe
Skoen skal have en lukket, fast og gerne høj hælkappe, da børn med hypermobile led har brug for ekstra støtte omkring hælen og anklen. En måde du kan tjekke om hælkappen er fast, er ved at trykke med en tommelfinger 1 cm over sålen bag på skoen. Hvis den ikke kan trykkes ind, er skoen velegnet til barnet.

Blød sål
Sålen skal være fleksibel og let bøjelig, så skoen hele tiden følger fodens naturlige bevægelser. Det er vigtigt, at der ikke er svangstøtte i skoen, så fodens muskulatur kan arbejde uden forhindringer. Skoen skal være let, så barnet ikke føler, det er svært at få skoene med sig, når det går. bisgaard fremstiller hver sæson mange varianter af sko med en blød sål af naturgummi og alle sko er uden svangstøtte, hvilket giver gode vilkår for børn med hypermobile led.

Voksetillæg
Voksetillægget skal være mindre end normalt. Hvis der er for meget plads, er det svært at få skoene til at sidde ordentlig på fødderne. Skoen skal sidde tæt til hele foden. Vi anbefaler at gå efter det mindst anbefalede voksetillæg, som er 0,5 – 1 cm.

Afslutningsvis anbefaler vi at begrænse bruget af gummistøvler og sko, som ikke kan tilpasses fødderne på en ordentlig måde.

Se alle sko her.