Barnefodens udviklingsfaser


Så meget vokser børns fødder

Børn er forskellige og vokser ikke ens. Børnefødder vokser i ofte ryk og kan vokse helt op til 15 mm på et halvt år. Det er derfor vigtigt at holde øje med og måle fødderne med jævne mellemrum. Vi anbefaler at tjekke fødderne hver 2. måned indtil barnet er 2 år - og hver 3. måned, når barnet er mellem 3 og 6 år.

Her kan du se en normal udvikling af barnefoden:
• Når barnet er mellem 0 og 2 år vokser foden ca. 2 cm pr. år – mål fodens længe hver 2. måned.
• Når barnet er mellem 2 og 5 år vokser foden ca. 1½ cm pr. år – mål fodens længde hver 3. måned.
• Når barnet er mellem 6 og 11 år vokser foden ca. 1 cm pr. år – mål fodens længde hver 6. måned.

Barnefodens udviklingsfase 0 – 2 år
Fra barnet bliver født, til det er omkring 2 år, er de små fødder bøjelige og bløde. Det er helt normalt, at barnet har en såkaldt fedtpude under svangen – den skal være der. Børn i denne alder sanser meget med fødderne og derfor er det vigtigt, at barnet mærker forskellige typer underlag, får massage og selv rører ved fødderne. Muskulaturen i fødderne skal have mulighed for at udvikle sig korrekt. Derfor er det en god idé at lade barnet gå rundt med strømpesokker og bare tæer.

De første skridt
Børn fra 0 – 2 år skal først begynde at bruge sko, når de har lært at gå. Indtil da er det tilstrækkeligt med strømper og hjemmesko. Når barnet lige er ved at lære at gå, kan det være en god idé at give det en blød og fleksibel begyndersko på, som hjælper barnet med at stå godt fast, når de første skridt tages.

Det første sko
De første par sko skal være uden svangstøtte, så storetåen ligger i forlængelse af mellemfodsknoglerne. Når barnet går, vil foden bevæge sig op og fremad henover storetåen, mens de andre tæer hjælper med at styre foden. Hvis skoen har svangstøtte, vil det forhindre foden i at bevæge sig på ovennævnte måde og det kan være med til at gøre muskulaturen i foden passiv. Barnefodens svang bliver til i takt med at fedtpuden forsvinder, fordi foden netop bevæges op og fremad henover storetåen, når barnet går og løber. Det første par sko skal have en fast hælkappe, være lette og sidde på og om foden. Der skal være en passende bredde til tæerne og de skal være fleksible i sålen, så fodens naturlige bevægelser bevares. Skoen skal have velcro eller snøre, så den kan justeres over vristen og dermed tilpasse barnets fod.

Barnefodens udviklingsfase 2 – 3 år
I 3 års alderen er foden stadig bøjelig og blød, men musklerne og svangen begynder for alvor at vise sig i denne alder. Foden bliver på dette tidspunkt mindre bred og ligner mere og mere en udvokset fod.