bisgaard begyndersko til drenge giver optimal støtte og pasform. De er lavet af naturlige materialer af høj kvalitet, der giver fødderne mulighed for at ånde, samtidig med at de har fleksibilitet nok til at følge eller give efter for den lille fods naturlige bevægelser. Sålen er blød og fleksibel, så gangen bliver så naturlig som muligt. Vi anbefaler altid et voksetillæg på ca. 1 cm, når den lille drengs første sko skal indkøbes.

Nyfødte har ikke behov for faste sko, men lige så snart barnet begynder at gå, er det vigtigt med en sko, der støtter. Denne sko skal naturligvis være behagelig for barnet at have på, samtidig med at den skal opfylde nogle praktiske krav. Den første sko til barnet bør være en såkaldt begyndersko.

Hos bisgaard har vi et bredt udvalg af begyndersko til både piger og drenge. På denne side ses udvalget af bisgaard begyndersko til drenge.


Hvad er en begyndersko?

En begyndersko er designet til at give det lille barns fod bedst mulig støtte uden at hæmme fodens vækst eller naturlige bevægelser. Skoen er først nødvendig, efter det lille barn har taget sine første spæde skridt. Først da er musklerne i fødderne tilstrækkeligt udviklet.


Begyndersko med optimal støtte og komfort

bisgaard begyndersko til drenge har fast hælkappe, som giver den optimale støtte. Endvidere har de blød polstring, som gør skoen behagelig at have på. Begynderskoene er fremstillet af naturlige, åndbare materialer af bedste kvalitet. Materialevalget gør skoen fleksibel, så den giver god pasform og god plads til foden og dens bevægelser.


Hvad er voksetillæg?

Selvom skoen har god plads, er det anbefalelsesværdigt at tillægge ca. 1 cm i voksetillæg. Det giver ca. ½ cm at vokse i og ca. ½ cm til foden at glide på.

Barnets fod måles lettest ved at lade det stå på flad fod op mod en væg, med hælen placeret helt ind mod væggen. En bog eller lignende sættes lige ud for den længste tå, og afstanden mellem væg og bog måles. I vores størrelsesoversigt kan det ses, hvilken størrelse inkl. voksetillæg, der passer til længden på foden.

En begyndersko må ikke sidde hverken for stramt eller for løst. Sidder den for stramt, kan det hæmme fodens udvikling på sigt. Sidder den for løst kan det hæmme barnets leg, og barnet kan i værste fald snuble og komme til skade.


Snøre eller velcro

bisgaard begyndersko er udstyret med snøre eller velcro, så pasformen kan tilpasses nøjagtigt.

Snøre har den fordel, at skoene kan strammes rigtig godt fast på benet. Samtidig gør snøren det svært for barnet selv at binde sine sko op. Derved undgås det, at barnet taber skoene eller snubler i de løstsiddende sko.

Velcro har den fordel, at barnet hurtigt selv kan lære at åbne skoene, og skoene er også hurtigere at give barnet på.

bisgaard begyndersko er en god start for små fødder – både for drenge og piger.