BISGAARD BØRNESKO TIL DRENGE

bisgaard sko til drenge er sko af høj kvalitet med god pasform og unikt design. Det er fodtøj til enhver smag, stil og personlighed. Både sko og støvler er fremstillet af naturmaterialer, der gør skoene åndbare og behagelige for små og store drenge at have på. Se det store udvalg af fodtøj til drenge til alle hverdagens gøremål eller til mere formelle lejligheder. Kollektionen består af begyndersko, hjemmesko samt støvler og sko i øvrigt til alle årstider.

bisgaard sko til drenge følger årstidernes trends. Således er sko og støvler udstyret med smarte, trendy detaljer, print og mønstre og i de moderigtige farver og snit. Naturligvis uden at gå på kompromis med materialevalg, pasform og det behagelige og praktiske.

BISGAARD SKO TIL SMÅ DRENGE

Vi har altid et stort udvalg af sko at vælge mellem til enhver stil og til enhver lejlighed. Til de helt små drenge, der lige er begyndt at rejse sig og tage de første spæde skridt, er der lagt vægt på, at skoen giver optimal støtte, samtidig med at skoen er blød og giver efter, hvor den skal.

De fleste modeller kan tilpasses drengens fod ved hjælp af snøre eller velcrolukning. Nogle lukkes med en praktisk lynlås, mens andre er fleksible på grund af de materialer, de er fremstillet af.

Der er også lagt vægt på, at barnet skal kunne stå fast både i skoen og på skoen. Således glider foden ikke mere end nødvendigt rundt inde i skoen, og skoen står trygt og sikkert fast – også på glatte gulve.

SKO TIL TEENAGEDRENGE

Til de større drenge – både betweenageren og teenageren – er der lagt vægt på, at skoen skal se smart ud og være helt i tråd med, hvad der rører sig i tidens trend.

Der er således noget for enhver drengs smag. Uanset om det skal være skoen til ungdomsfesten, sneakeren til når der skal hænges ud med vennerne eller måske en mere formel sko til konfirmationsdresset, så har vi altid den helt rigtige sko. Som altid bliver der ikke gået på kompromis med kvalitet og pasform. Sko til de større drenge er selvfølgelig produceret af samme slags naturlige materialer som alle andre bisgaard sko.

STØVLER TIL DRENGE

Det samme gør sig også gældende for bisgaard støvler til drenge. Støvler er ikke bare støvler. Der er støvler, der er tilpasset vejrliget – som f.eks. gummistøvler og vinterstøvler. Gummistøvler skal kunne holde vandet ude, og vinterstøvler skal kunne holde både væde og kulde ude. Og så er der støvler, der kan bruges hele året.

Hos bisgaard har vi alt i sko og støvler til drenge. Er du på udkig efter kvalitetssko til piger, finder du ligeledes et kvalitetsudvalg hos os.