Snøresko af naturlige materialer

Eco care snøresko fra bisgaard passer ikke alene på dit barns fødder, de passer også på miljøet – naturen, dyrene og menneskerne. Der er mange forskellige at vælge imellem. Da de alle har en perfekt pasform, er det udelukkende en afstemning mellem din(e) og dit barns smag og behov, der bliver udslagsgivende for dit valg. Se vores udvalg af eco care snøresko herunder.

Snøresko til børn

Når du køber sko til dit barn, er det vigtigt, at du ved, at det er god kvalitet, og at de er sunde for dit barns fødder. Det gælder både for store og små børn. Er det større børn, kan det også være nødvendigt at tage barnet med på råd, før du køber, så du er sikker på, at barnet har lyst til at gå med skoene. Derfor er det ekstra vigtigt, at du ved, at uanset hvilken snøresko du vælger i vores udvalg, så får du en sko, der

- har en god pasform, som støtter uden at hæmme bevægelsesfrihede
- er fremstillet på en måde og med materialer, der ikke skader miljøet
- kan holde til dagligt brug længe uden at få huller i sål eller overlærred

En god pasform er alfa og omega for føddernes velbefindende. Får dit barn trætte eller ømme fødder eller vabler og sår, så går det ud over barnets samlede velvære. Fødderne er trods alt dem, der bærer det gennem dagen – hver dag.

Men det er ikke kun et spørgsmål om dit barns velvære, det er også vigtig at tage hensyn til den verden, som barnet skal vokse op i – miljøet. Derfor skal du vælge en eco care snøresko. Så er du sikker på at vælge et par miljøvenlige og bæredygtige sko.

En anden måde at passe på miljøet er at vælge sko, der holder, så du ikke skal købe nye sko, fordi der bliver slidt hul i de gamle.

Hvorfor vælge en sko med snøre?

Til det mindre barn kan en snøresko måske være lidt besværlig, fordi en sko med velcrolukning er nemmere at håndtere.

Men snørebånd giver flere tilpasningsmuligheder. Snører kan bindes, så skoen sidder helt nøjagtigt, som den passer bedst omkring både fodens vrist og fodens ankel.

Hvilken sko med snøre skal du vælge?

Når du skal vælge snøresko fra bisgaard, kan du vælge sko med hjertet. Eller sjælen – for hos bisgaard mener vi, at sjælen sidder i skoen. Det fortæller rigtig meget om et menneske, hvilke sko det har på.

Herunder får du nogle praktiske fif til, hvilke kriterier du kan overveje, før du vælger

Højt eller lavt skaft?

Sko med snøre kan fås med lavt eller højt skaft. En sko med et højt skaft kan give lidt mere støtte omkring anklen, hvis der er behov for det, og også lidt mere varme end skoen med det korte skaft, som mest er til sommerbrug – eller i hvert fald ikke til de helt kolde dage.

Snøresko med og uden for

Du kan få snøresko med for eller uden for. Til sommerbrug er en sko uden for at foretrække. Men ligesom det er smart at vælge en højskaftet sko med snøre til vinterbrug, er det også smart at vælge en med for i.

Foret i vores eco care snøresko er lammefor, som er blødt og giver en god varme.

Snøresko med lynlås på indersiden

Som tidligere nævnt, kan det være svært for mindre børn selv at håndtere sko med snører. Men vælger du snøresko med lynlås på indersiden, bliver det straks nemmere. Her kan skoen nemlig ved hjælp af lynlåsen tages på og af uden at snørerne skal bindes eller bindes op.

Når du har fundet de helt rigtige snøresko til dit barn, kan du finde en forhandler nær dig i vores forhandlerliste.